M&M på Store Hestedag – katalog

Så er det lige før det er Store Hestedag, – og vi er ved at være klar med de sidste forberedelser.

Kataloget til ”M&M på Store Hestedag 2022” er udsendt til alle deltagere, men det kan selvfølgelig også hentes her fra hjemmesiden.

Tidsplanen er tilrettelagt med hensyn til de ponyer, som vi har fået oplysning om deltager i andre arrangementer på Store Hestedag, men skulle der alligevel være en enkelt eller to, som kommer i bekneb, så må I meget gerne give mig besked. Vi har sat tid af til en opsamlingsklasse kl. 11.35.

Der er igen i år afsat tid til at præsentere M&M-racerne i den store ring kl. 14.45 – 14.55. Der er ikke noget specielt showprogram, men fri ridning / kørsel / fremvisning mens Anette Thorshøj vil fortælle om racerne. Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at deltage og vise deres ponyer frem.Også ponyer, der deltager i øvrige arrangementer, er meget velkomne til at være med til at repræsentere M&M-racerne. Ringen er stor, så der er plads til rigtig mange ponyer.

Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at deltage og vise deres ponyer frem.

Katalognummer og armbånd afhentes ved port 6 i forbindelse med dyrlægetjekket.

Alle udstillere skal printe en sundhedserklæring fra Store Hestedags hjemmeside, og medbringe den ved dyrlægekontrollen. Husk at alle ponyer skal være vaccineret – se regler og vilkår på Store Hestedags hjemmeside: www.storehestedag.dk

Vi glæder os til at se jer med nogle veloplagte ponyer!