M&M’s For Fun

”Mountain and Moorland Denmark” inviterer” til ”M&M For Fun 2024” på Holbæk Rideklub, Ladegårdsalleen 3, 4300 Holbæk lørdag d. 29. juni 2024.

Showet er åbent for hopper, hingste og vallakker af racerne New Forest, Highland, Dartmoor, Exmoor, Connemara, Dales, Fell, Welsh og Shetland, – også ponyer fra vores nabolande er også velkomne. I år vil der også være mulighed for at deltage med andre racer af ponyer og småheste. Disse vil dog ikke kunne deltage i championaterne.

(NB: Invitationen samt tilmeldingsblanket som PDF findes nederst på siden)

Dommerne Mr. Anthony Bell og Mr. Stein Langørgen fra ”National Pony Society” er uddannet og godkendt til at dømme samtlige M&M-racer. Afhængig af antallet af tilmeldinger vil der inviteres en tredje dommer.

For M&M-ponyer gælder at de skal være stambogsførte i henhold til racens egne krav.

For racer, der registrerer under SEGES Heste, skal ponyen være registreret i ”HesteData” med fuldt afstamningsgitter. For ponyer, der er registreret i udlandet, vedlægges en kopi af de originale registreringspapirer.

Part Bred ponyer kan deltage, hvis de kan godkendes af den tilhørende danske avlsforening og er registreret som sådan hos SEGES på tilmeldingstidspunktet, – pt. drejer det sig kun om Welsh Part Breds.

For alle, såvel M&M-ponyer som andre racer:

For 4-års og ældre hingste, som ikke er dansk kårede, skal dokumentation for licens/avlsgodkendelse/kåring vedlægges.

Der kræves ikke medlemskab af Mountain & Moorland Denmark for at deltage, men medlemmer får rabat på tilmeldingsgebyret.

Der lægges op til en hyggelig og sjov dag i selskab med vores dejlige ponyer.

Generelle regler, tips og gode råd findes på vores hjemmeside www.mountainandmoorland.dk

Der er mulighed for deltagelse i følgende klasser:

Eksteriørbedømmelse:

Her gives en bedømmelse af ponyens udseende i forhold til racebeskrivelsen.

Der gives point for: Type, bygning, lemmer, skridt og trav. Der kan max opnås 10 point i hver kategori. Alle 1. + 2. placerede i hver klasse, ponyer med min 40 point i totalsum og ponyer udtaget af dommeren på et ”wildcard” går videre til ”Bedste Junior/Senior/Veteran”, og herfra går alle 1. + 2. placerede videre til ”Best In Hand”. ”Best in Hand” samt reserve er fortsætter til Overall Supreme Championatet. De to bedst placerede ponyer af hver race i junior-/senior-/veteranchampionatet går videre til ”Bedst i Racen”. Der fremvises efter engelsk mønster.

Engelske Rideklasser:

Her bliver bl.a. ponyens (og rytterens) opførsel, manerer, klargøring og eksteriør bedømt. Proportioner for klasserne, finder du på www.mountainandmoorland.dk.

De 2 først placerede i hver klasse går videre til ”Bedste Junior-/Senior-/Veteran-performance” – og her regnes med rytteren/kuskens alder (junior: til og med 15 år, senior: 16-49 år og veteran: 50 år og derover). Fra disse årgangschampionater går de 2 først placerede videre til kampen om Supreme Performance-championatet og Stutteri Ulverscrofts vandrepokal. ”Supreme Performance Champion” samt reserve er fortsætter til Overall Supreme Championatet.

Der kan tilmeldes i følgende klasser:

  • Leading Rein. Åben for hopper og vallakker på mindst 4 år. Ryttere på 3-9 år.
  • First Ridden, med eller uden galop. Åben for ponyer på mindst 4 år. Deles om muligt i en klasse for juniorryttere og en klasse for urutinerede voksenryttere. Juniorryttere på hingste vil få deres egen klasse.
  • Novice Ridden, med eller uden galop. Åben for rutinerede ryttere på urutinerede ponyer på mindst 4 år.
  • Open Ridden. Åben for ponyer på mindst 5 år.
  • Working Hunter Leading Rein. Åben for hopper og vallakker på mindst 5 år. Ryttere på 3-9 år.
  • Working Hunter First Ridden, for ponyer på mindst 5 år. Hingste vil få deres egen klasse.
  • Working Hunter Novice Ridden, niveau som Working Hunter First Ridden med galop. Klasse for rutinerede ryttere på urutinerede ponyer.
  • Working Hunter Open Ridden, for ponyer på mindst 6 år.
  • ”For lange liner”. Åben for ponyer på mindst 4 år. Klassen udføres som en First Ridden uden galop.
  • Køreklasser. For et- og tospand. Klasserne udføres som en First Ridden med eller uden galop eller Open Ridden. Eksteriørbedømmelse for alle ponyerne inden klassen starter. Klassen kan evt. deles i et- og tospand, samt efter kuskens alder.

En ekvipage kan ikke starte både i Leading Rein og First Ridden , First Ridden og Open Ridden eller First-/Novice Ridden uden og med galop.

En Novice-pony kan ikke starte i andre klasser, hvor der forventes en vis rutine.

Afhængig af antallet af tilmeldinger kan klasserne kan også efter tilmeldingsfristen deles i henhold til rytternes alder eller i henholdsvis de små og de store racer eller slås sammen. Der vil i bedømmelsen blive taget hensyn til hvilken klasse, man har tilmeldt i.

Andre Klasser:

  • Stutterikonkurrence ”Min avl”: Vi lægger op til en anderledes, sjov og spændende dyst mellem stutterierne. For at være med, skal du:
    • Beskrive dit avlsmål, – ud over racens standartbeskrivelse. Det kunne f.eks. være ”avl af røde ponyer på 140 cm, med 3 sokker”. Beskrivelsen må maks. være på 40 ord, og kommer med i kataloget.
    • Udvælg mindst 3 senior ponyer, der ENTEN bærer stutteriets prefix ELLER er ejet af stutteriet (ejercertifikat skal kunne fremvises). Ponyerne skal i forvejen være tilmeldt den individuelle bedømmelse.

Ponyerne vises samlet på dyrskuevis side om side i skridt og trav, gerne på en sådan måde at avlsmålet illustreres. Vinderen, er den der kommer tættest på sit avlsmål, – er der tvivl, er det ponyernes samlede kvalitet, der vægtes. Det er tilladt at bære et disket stutteri-mærke.

  • Handy-pony in-hand: Åben for ryttere/fremvisere i alle aldre og ponyer i alle aldre. Her skal en forhindringsbane, uden egentlige spring, gennemføres til fods hurtigst muligt. Der gives straftid for fejl i udførelsen på forhindringerne. Klassen deles i: miniput (børn under 9 år), junior (9 – 15 år), senior (16-49 år) og veteran (50+ år). DER TILMELDES PÅ DAGEN.
  • 3-kants-mønstring: vejledende mønstringsregler kan læses på hjemmesiden under menuen ”Fremvisning”. Klassen vil være delt i: miniput (børn under 9 år), junior (9 – 15 år), senior (16-49 år) og veteran (50+ år). DER TILMELDES PÅ DAGEN.

Bokse:

Der er muligt at leje bokse i begrænset omfang. Medbring selv spande og foder. Bokse/spiltov og staldgang SKAL efterlades i rengjort stand.  Arrangørerne råder over bokse/spiltov, hvor deltageren ikke møder frem, eller har forladt arrangementet.

Andet:

  • Ved tilmelding til et af Mountain & Moorland Denmarks arrangementer, forpligtiger man sig til at overholde foreningens bestemmelser, som anført på www.mountainandmoorland.dk
  • Arrangementet foregår udendørs.
  • Der vil være rosetter til alle deltagere.
  • OBS: Hopper må ikke transporteres i den sidste tiendedel af drægtigheden (= 34 dage før forventet foling) og en uge efter folingen. Føl må ikke transporteres før navlen er fuldstændig afhelet.
  • Alle ponyer kan, på dommer eller arrangørs foranledning, måles.
  • 2-års og ældre hingste skal fremvises med bid samt have påsat et hingstemærke på begge sider af trensen. Fremvisere af disse hingste skal være fyldt 15 år.
  • Børn under 7 år må kun komme i showringen (til eksteriørbedømmelse) med voksen ledsager og med kort sikkerhedsline i ponyen.
  • Rytter/kusk der rider/kører med hingst skal for de små racer (Dartmoor, Exmoor, Shetland og Welsh A og B) være 11 år. For de store racer (Connemara, Dales, Fell, Highland, New Forest og Welsh C og D) skal rytter/kusk være 14 år. Part Bred og øvrige tilmeldte ponyer deles ved 135 cm.
  • Der skal bæres en sikkerhedsgodkendt ridehjelm ved al færdsel til pony.
  • Hvis en kusk er 12 år eller derunder skal der være ekstra liner til en groom på vognen. Ved kuske på 15 år og derunder, skal der være en groom på vognen.
  • Se i øvrigt de generelle regler for deltagelse i brugsklasser på http://mountainandmoorland.dk/engelske-brugsklasser/generelle-regler-for-brugsklasser/
  • Stutteri-reklamer på tøjet er ikke tilladt, undtagen i Stutterikonkurrencen ”Min avl” hvor et disket stutterimærke er tilladt.
  • Ca. 1 uge før kan kataloget med vejledende tidsplan downloades fra foreningens hjemmeside. Det vil være muligt at købe enkelte kataloger i sekretariatet
  • Ved at tilmelde gives samtidigt tilsagn om at pony, ejerforhold og resultater må oplyses såvel i foreningens trykte som digitale medier, samt at resultaterne videregives til de respektive avlsforeninger. Ligeledes gives tilsagn om at eventuelle fotos fra showet kan bruges af foreningen.
  • Arrangørerne fralægger sig et hvert ansvar for skader eller tyveri på/af heste/ponyer samt udstyr og personer.

Der modtages meget gerne ærespræmier. Alle ærespræmiegivere vil blive nævnt såvel i katalog som på hjemmesiden. Tilsagn kan gives på tilmeldingsblanketten eller direkte Mette Thorshøj på thorshoj@live.dk

Udfyld tilmeldingsskemaet og send det, enten som mail til: kerstin@berglind.pe eller som brev til Kerstin Berglind, Vængegårdsvej 12, 4370 St. Merløse.

Tilmeldingsfrist søndag d. 9. juni 2024.

Efter denne dato kan der kun tilmeldes til dobbelt deltagergebyr og kun hvis der plads i tidsplanen.

Med venlig hilsen og på gensyn

                      ”Mountain & Moorland, Denmark”