Så er kataloget til M&M’s for Fun endelig klar. Vi har i år et rekord stort antal tilmeldinger, og en fantastisk tilslutning til de engelske brugsklasser. Vi har måtte hente en dommer mere hjem fra The National Pony Society, og takker Mr. Stein Langørgen mange gange for igen i år at tage turen til Danmark for at dømme vores ponyer.
Tidsplanen har været lidt af en logistisk udfordring, – med 3 dommere, og dermed også 3 ringe, er det meget svært at undgå, at enkelte udstillere med flere ponyer kan få lidt udfordringer med at nå fra den ene ring til den anden. Tag fat i en af os, hvis I kommer i tidsnød, så prøver vi at finde en løsning. Samtidigt vil jeg nu også opfordre til, at man holder øje med eventuelle forskydninger i tidsplanen, og er klar når ens klasse starter.
Nu glæder vi os rigtig meget til at se jer og alle jeres dejlige ponyer på lørdag.
Katalog_M&Ms for Fun 2017