Som situationen er i dag, – og med udmeldingen om at der fra den 8. juni kun åbnes op for arrangementer med maks. 30-50 personer, kan det nok ikke overraske, at vi desværre heller ikke kan afholde M&Ms for Fun i år. Vi havde planlagt et stort 10-års jubilæumsshow, men COVID-19 ville det altså anderledes.
Hvornår vi igen kan mødes på græsbanerne omkring vores fælles interesse for de engelske ponyer, står hen i det uvisse, men et er sikkert, et stort jubilæumsshow skal I ikke snydes for, selvom det måske først kan afholdes i 2021. Vi er dog stadig optimistiske og satser på, at der efter sommer åbnes mere op, – både for arrangementer og for grænserne.
Indtil da, hav en god sommer, pas på jer selv, og husk at nyde jeres dejlige ponyer.