Det er noget rigtig øv. Vi kan stadig ikke få vores engelske dommere til ”M&M for Fun”.
Et EU-coronapas træder efter planerne i kraft i slutningen af juni, men … det gælder ikke for Storbritannien, da de ikke længere er en del af EU. Et tilsvarende pas skulle være undervejs i Storbritannien, men uvist hvornår det træder i kraft, – og hvornår det accepteres af EU. Som reglerne er lige nu, ville dommerne skulle testes og i isolation ved ankomsten til Danmark, og igen når de vender tilbage Storbritannien, uanset om de er vaccinerede eller ej.
Det kunne være en mulighed at benytte en af de få nordiske NPS-dommere (selvom situationen specielt i Sverige ikke er den bedste i øjeblikket), men det ville betyde, at vi ville være nødt til at begrænse antallet af deltagere kraftig. Bestyrelsen har derfor taget den tunge beslutning endnu en gang at aflyse vores store jubilæumsshow, og vente til situationen omkring covid-19 er mere stabil, – og der igen åbnes op for internationale rejser. Jubilæumsshow vil vi ikke snydes for, det bliver bare ikke denne sommer.