Vedrørende en debat på de sociale medier.

Vi kan forstå på debatten i diverse medier, at der er nogle misforståelser vedrørende vores ”For Fun” show den 21. juni. Hvis det skyldes en klodset formulering i invitationen fra vores side, beklager vi det.

Vi har til dette show valgt at invitere ”foreign breeds” til at deltage i brugsklasserne. Baggrunden er, at vi ønsker at udvide kendskabet til M & Ms engelske ride- og køreklasser. Vi har nu været i gang i 3 år, og det har været vanskeligt at tiltrække deltagere til disse klasser. Vi afholder showet på Dorthealyst, hvor vi har masser af plads. Derfor vil vi prøve at give mulighed for en smagsprøve. Det er ikke tanken at M&M fremover skal være for alle heste og ponyer. De dyr, der deltager i ”foreign breeds” klasserne bliver ikke blandet med M&M ponyerne, de kan ikke deltage i eksteriørklasserne og de kan ikke deltage i championatet.

Der er således ingen grund til at starte lange debatter om, hvilken vej M&M har tænkt sig at bevæge sig. Det er kun et forsøg på at udvide interesse om vores brugsklasser og for at få flere til at se fordelene ved at have en M&M pony.

På vegne af M&Ms bestyrelse, Kerstin Berglind.