
M&M Wintershow på Ågerupgård.
Vi nærmer os med hastige skridt tilmeldingsfristen, – har du tilmeldt dig? Ellers er sidste frist på søndag d. 1. marts 2026.
Vi lejer begge ridehuse, så der er plads til både in hand bedømmelser af hopper, hingste og vallakker i alle aldre, og engelske rideklasser for både små og store, unge og gamle, rutinerede og urutinerede – og for dem, som hellere vil være bag ponyen og ikke ovenpå, er der både køreklasser og ”For lange liner”.
Alle kan være med, eneste krav er, at ponyen hører til en af de engelske Mountain & Moorland racer: Connemara, Dales, Dartmoor, Exmoor, Fell, Highland, New Forest, Shetland eller Welsh.
Vi kan desværre ikke love bokse til alle, men man kan selvfølgelig blive skrevet på venteliste.
Hele invitationen og tilmeldingsblanketter kan hentes her fra vores hjemmeside:
http://mountainandmoorland.dk/aktiviteter/mountain-moorland-wintershow/
Vi glæder os til at se jer og jeres ponyer igen.