Resultaterne fra M&M på Store Hestedag.

En stor tak skal lyde til alle jer, som var med til at vise flaget for Mountain & Moorland Denmark på Store Hestedag. 

Vores dommere fra The National Pony Society Miss Alex Kelly og Mr. Anthony Bell valgte som supreme champion LINDEBAKKENS DREAM OF YASMIN, der kun 5 år gammel viste sig som en fantastisk børnepony med Ida Anna Skovlund Jakobsen i Lead Rein.  Welsh-hingsten WAXWING GLEAM, der med sin rytter Ester Paludan Seedorff vandt Open Ridden, valgte dommerne som Reserve Supreme Champion.  

De samlede resultater kan downloades her fra hjemmesiden under “Resultater 2025“.

Præsentation af M&M-racerne i den store ring fik vi igen i år tid til, – stor tak til alle jer der havde lyst til at være med, dejligt at se så mange dejlige ponyer i ringen.

Også udstillere tilmeldt Store Hestedags bedømmelser fik glæde Miss Alex Kelly og Mr. Anthony Bell’s store ekspertise, idet de begge lørdag dømte M&M-ponyerne for Store Hestedag.

Mountain & Moorland Denmark ønsker hermed alle vinderne til lykke, og vil gerne sige tak til jer alle for at bidrage til endnu et vellykket show med dejlige ponyer og en super hyggelig stemning. En stor tak skal lyde til vores dommere og til de øvrige hjælpere, samt til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier.