Resultater fra Spot On 2018

Dagens dommerhold, Mrs. Jane Barry og Mrs. Susan Hellum med Overall Supreme Champion Horsemosens Bunny McGrath og Overall Supreme reserve Champion Vihrsgaarden’s MillieMarvelous. 

 

 

”Spot On M&Ms”, – det kan der vist ikke være nogen tvivl om efter sådan en pragtfuld dag med dejlige ponyer og glade mennesker, som hyggede sig på tværs af racerne. Vejret føltes lidt køligt efter den lange og meget varme sommer, men det holdt heldigvis tørvejr hele dagen.

En rigtig stor tak til vores to dommere fra The National Pony Society, Mrs. Susan Hellum og Mrs. Jane Barry. Skive Trav skal have tak for at stille deres faciliteter til rådighed, inderkredsen passede perfekt til et M&M show. Prikken over i’et var de mange flotte ærespræmier, skænket af vores sponsorer og faste støtter.

Vores frivillige hjælpere skal også have en hånd, og det samme skal også alle udstillerne, som mødte op med nypudsede og blank polerede ponyer. Uden ponyer, intet show.

Vi vil fra Mountain & Moorland Denmark endnu en gang ønske alle vinderne til lykke, samt sige tak til jer alle for at bidrage til et vellykket show med dejlige ponyer og en super stemning.

Resultaterne fra showet ligger alle på hjemmesiden under ”Resultater  & bedømmelser

Dommer Mrs. Jane Barry tildelte Victoria Boldrup med Wiviluma´s Dream Ivalu Hestens Værns plakette for god Horsemanship.

Hestens Værns mønstringsmedalje tilfaldt Luise Juul Boldrup Andersen med Wiviluma´s Dream Ivalu, som fik dagens højeste score.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.