
Endnu en dejlig start på showsæsonen. Team Cabe var fyldt med dejlige ponyer og glade mennesker lige fra meget tidligt lørdag morgen. Vi vil gerne sige tak til jer alle sammen for en vellykket dag. Tak til dommerne, Mrs. Lorayne Ahmet og Mrs. Madeleine Beckman fra The National Pony Society, tak til alle de uundværlige hjælpere, tak til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier, tak til tilskuerne for den super hyggelige stemning, og ikke mindst tak til alle udstillerne, som stillede op med deres pragtfulde vinterpelsede ponyer og godt humør – uden ponyer, intet show.
Et stort til lykke skal selvfølgelig også lyde til alle vinderne. Oversigt oversamtlige championater samt alle resultater er lagt op her på hjemmesiden under ”Resultater & bedømmelser 2019”.
Har I gode billeder, I vil dele med os andre, er I meget velkomne til at lægge dem op i vores Facebookgruppe ”Os med Mountain and Moorland ponyer”