Resultater fra M&M på Store Hestedag 2019.

Thelwell Cartoons by kind permission by the Thelwell Estate
www.thelwell.org.uk

En stor tak skal lyde til alle jer, som var med til at vise flaget for Mountain & Moorland Denmark på Store Hestedag.  Vi havde igen i år fået tildelt 2 ringe og bestilt 2 dommere hjem fra The National Pony Society, så vi kan følge med i den stigende interesse for de engelske brugsklasser.

Vores 2 dommere Mrs. Heather Prescott og Mr. Malcolm Fry valgte som supreme champion den dejlige sorte New Forest vallak Kronborggaards Gigolo redet af Johanne Emma Poulsen med den altid godt gående  18 år gamle Welsh sec. C vallak Kokkedal’s Initial B redet af Ester Seedorff på pladsen som reserve.

De samlede resultater kan downloades her, men kan selvfølgelig også findes på under “Resultater 2019”.

Præsentation af M&M-racerne i den store ring fik vi igen i år tid til, – stor tak til alle jer der havde lyst til at være med, dejligt at se så mange dejlige ponyer i ringen.

Også udstillere tilmeldt Store Hestedags bedømmelser fik glæde af Mrs. Heather Prescott og Mr. Malcolm Fry’s store ekspertise, idet de lørdag dømte M&M-ponyerne for Store Hestedag samt konkurrencen om ”Dagens Hest”.

Mountain & Moorland Denmark ønsker hermed alle vinderne til lykke, og vil gerne sige tak til jer alle for at bidrage til endnu et vellykket show med dejlige ponyer og en super hyggelig stemning. En stor tak skal lyde til vores dommere og til de øvrige hjælpere, samt til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.