Resultater & bedømmelser fra M&Ms Wintershow 2014

Endnu en dejlig start på showsæsonen. Team Cabe var fyldt med dejlige ponyer og glade mennesker lige fra morgenstunden. Vi vil gerne sige tak til jer alle sammen for en vellykket dag. Tak til dommerne, Mrs. Beverley Halls og Mr. Brian Williams fra The National Pony Society, tak til alle de uundværlige hjælpere, tak til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier, tak til tilskuerne for den super hyggelige stemning, og ikke mindst tak til alle udstillerne, som stillede op med deres pragtfulde vinterpelsede ponyer og godt humør – uden ponyer, intet show.

 Et stort til lykke herfra til alle vinderne. Resultaterne er lagt op her på hjemmesiden under Resultater & bedømmelser”.

 

Har I gode billeder, I vil dele med os andre, er I meget velkomne til at lægge dem op på vores side på facebook.

Når fotografen har været alle billeder igennem (og der er typisk et par tusind), kommer der billeder op i et galleri her på M&Ms hjemmeside. Herfra kan bestilles billeder til en yderst rimelig pris.