Nyt tiltag for M&M ponyer

Vi hilser et nyt tiltag for M&M ponyer velkomment. Thorsø Rideklub indbyder til Midtjysk Mesterskab for Mountain & Moorland ponyer:

”Den 17. marts afvikles 1. afdeling af Midtjysk Mesterskab for Mountain & Moorland i Thorsø Rideklub.
Mesterskabet afvikles i LD1 – LA1, almindelige DRF-dressurprogrammer.
Mesterskabet kører over 3 stævner: Den 17. marts, den 10. juni og den 20. oktober. Det er ikke krævet at deltage i alle tre stævner for at være med i mesterskabet, men det bliver naturligvis lettere at optjene point, jo flere gange man deltager. Der kan rides to klasser per stævne.
Der optjenes point til mesterskabet på følgende måde: 1. plads 10 point, 2. plads 8. point, 3. plads 6. point, 4. plads 4 point, 5. og yderligere placeringer 2 point. Uplacerede ekvipager tildeles 1 point per start. Den ekvipage med flest point efter stævnet 20. oktober vinder mesterskabet og vil modtage pokal og æresdækken. Almindelige OUT-regler skal følges.
Vinderen af mesterskabet modtager pokal og æresdækken efter stævnet den 20. oktober.
Tilmelding via DRF GO (klasse 16): https://go.rideforbund.dk/staevnekalender/vis-staevne.aspx?eventid=Prop00030876 eller på mail til staevne@hotmail.dk

Vi håber at rigtig mange af jer har lyst til at være med og vise hvad jeres dejlige ponyer kan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.