Nyheder fra ”Mountain & Moorland Denmark” 2011

Informationer og opdateringer

Nyheder

23/12 2011: Vi ønsker alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

21/12 2011: Vi skynder os med et par julebilleder på siden Oplevelser med M & M ponyer”
 

18/12 2011: Så er der et nyt galleri med fotos fra M&M Foal & Youngstock Christmas Show. Alle billeder er taget af Inge Voldbjerg Nielsen.

17/12 2011: Så åbner vi for tilmeldingerne til M&M’s store Winter Show den 3. marts 2012. Invitation mm findes på siden Winter Show 2012.

7/12 2011: Så er resultaterne fra M&M Foal & Youngstock Christmas Show lagt på siden Resultater & bedømmelser”.

1/12 2011: Hvilken dejlig start på julemåneden. Vi har fået denne hilsen fra vores dommer ved juleshowet mrs. Nicola Dibden:

Thank you for a lovely weekend in Denmark. On the Saturday at the ridden showing clinic, everyone was so friendly + welcoming, with a nice group of ponies to do the demonstration, I hope that these ridden classes become popular.

What a privilege to be invited to judge at your Christmas show.
The standard was exceptional, it was very rewarding to see so many top class young ponies together, seemingly oblivious to the weather, even when part of the roof blew off!
Breeders in Denmark are doing a splendid job of maintaining type + temperament. It was impressive to see ponies with an easy, natural walk pace  all using themselves.
The atmosphere was really nice + I can only hope that the competitors enjoyed the day as much as I did.
Many thanks to Sarah who acted as secretary for me throughout the classes, + to everyone organising the event, and of course for the lovely present.
I hope you all made it safely home despite the terrific gales.
Wishing you all a very Happy Christmas + prosperous New Year.
Best regards
Nikki
 

BIS-vinder Gribsvads Flower med Judge Nicola Dibden og de glade avlere fra
Stutteri Gribsvad, Benth Olesen og Malene Erslev Olesen.

 

29/11 2011: ”Opsamligsheat” for dem, som glemte at bestille billeder fra Christmas Show. Send en mail til berglind.jessen@tdcadsl.dk med hvilke ponyer/katalognumre du specielt er interesseret i. Indbetal 100,- kr. på foreningens konto: 8117 0002547958, og mærk indbetalingen med navn og ”Foto, Christmasshow”. Så sørger vi for en samlet bestilling ved fotografen. Tilbuddet gælder til og med d. 9/12 2011.

Mandag d. 28/11 2011, ”dagen derpå”.
Efter 2 pragtfulde dage i godt selskab og med en masse skønne ponyer, føler man sig brugt, - på den gode måde. Selvom vejrguderne igen igen ikke var os venligt stemt, og sendte regn og storm ind over så ridehustaget truede med at lette, blev det en super dejlig dag. Tak til jer alle sammen for at bidrage med entusiasme og en fantastisk dejlig stemning. En stor tak til Mrs. Nicola Dibden, som havde taget turen fra Frankrig for at dømme vores ponyer, - vi håber, at hun har lyst til at komme igen en anden gang. Også en stor tak til alle vores sponsorer, som er med til at gøre dagen festlig, og tak til alle vores uundværlige hjælpere på dagen. Endnu en gang, tak til alle udstillerne, som trodsede vejrguderne, og kom med jeres dejlige ponyer, jeg håber, at I alle nåede godt hjem.
Finaleresultaterne er lagt på siden Resultater & bedømmelser”, resten vil komme efterhånden, som jeg når ned igennem bunkerne.

26/11 2011: M&Ms Clinic om engelske rideklasser var bare en rigtig god oplevelse. Vi vil selvfølgelig sige tak til
Mrs. Nicola Dibden for instruktionen som rakte lige fra Leading Rein til Working Hunter samt køreklasser. Mange af os har efterhånden lidt fornemmelse af hvordan rideklasserne skal foregå, men køreklasserne var helt ny viden. Det er spændende, og vi håber, at mange flere vil få øjnene op for kvaliteten i denne form for konkurrence.
I morgen går det løs med føl og ungdyr i Christmas Show. Der er et par ponyer, som er byttet ud med andre samt et par afmeldinger. Se opdateret liste under ”Katalog mm”
ALHVOR, som har lidt for enhver smag, - lige fra håndlavet rosetter af egen produktion, rhinsten til udsmykning af tøj mm.  har sponseret en roset til ”Best Groomed Pony” – se link på sponsorsiden.

24/11 2011: Eva Kainø & Jack samt Stutteri Thorshøj er med på sponsorlisten.

23/11 2011: Fremstillingen af kataloget har desværre været ramt af en masse pc-bøvl, men nu lykkedes det. Vi har desværre måtte gå på kompromis med korrekturlæsningen, men vi håber, at I vil bære over med fejlene. Kataloget findes på siden
Katalog mm”.

21/11 2011:
Husk: tilmelding til frokosten ved M&M’s Clinic senest i morgen d. 22/11. Kun 50,- kr. pro person. Se mere på siden: ”Clinic om engelske rideklasser”.

19/11 2011: Generalforsamling 2012 bliver den 11. februar. Hvor vi skal samles afhænger af antallet af tilmeldte, men det bliver centralt på Sjælland, dvs. Ringsted eller omegn. Forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde inden d. 1. januar 2012. For at være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal kontingent være indbetalt senest d. 3l. januar.


16/11 2011: Husk: tilmeldingsfrist for at deltage i M&M’s Clinic med egen pony/hest er den. 18/11. Der er stadig ledige pladser. Se mere på siden: ”Clinic om engelske rideklasser”.

13/11 2011: Stutteri Gribsvad er også på sponsorlisten til Christmas Show.

10/11 2011: ny på sponsorsiden er Carite Sport.

6/11 2011: Tidsplan til juleshowet samt tilbud om chipmærkning findes nu under praktiske oplysninger.

30/10 2011: Så er der igen nyt på sponsorsiden.

29/10 2011: Så har vi fået talt alle tilmeldingerne til “M & M Foal & Youngstock Christmas Show” op. Tilslutningen er bare i top, hele 62 ponyer er tilmeldt, fantastisk dejligt. Det er faktisk så mange, at eventuelle efteranmeldelser desværre må på venteliste og kun kan komme med, hvis andre melder fra.

27/10 2011: Ny side om praktiske oplysninger vedr. Christmas Show, bl.a. om leje af bokse, vil blive opdateret løbende.

25/10 2011: Så lykkedes det endelig. Mrs. Nicola Dibden er selvfølgelig NPS-dommer til mixed M&M-klasser, men dømmer også både ride- og køreklasser. Så ponyer med vogn er også meget velkomne til clinic’en lørdag d. 26. november. Mrs. Dibden er desuden NF-racedommer, og avler under prefix Tacaway.

24/10 2011: Ny på sponsorlisten til juleshowet er Stutteri Bækkeskov og Casall.

22/10 2011: Ligesom sidste år er det svært at finde en dommer, som har tid 1. søndag i advent. Det er åbenbart årstiden for familiesammenkomster og generalforsamlinger. Mr. David Puttock ville meget gerne være kommet, men havde overset en vigtig aftale. Heldigvis er NPS’ dommerliste lang, så mulighederne er bestemt ikke udtømt, og vi har i stedet næsten en aftale hjemme med Miss Debbie Spears.
I mellemtiden kan vi glæde os over 2 nye sponsorer til showet: Annagaard Shetlandsponyer og Stald H. Følg med på sponsorsiden.

21/10 2011: Dommer til “M & M Foal & Youngstock Christmas Show”, - og instruktør til vores Clinic om engelske rideklasser lørdag d. 26. november er Mr. David E. Puttock, som foruden at være NPS dommer for såvel “in hand” som ”ridden” blandede M&M klasser, også er race- og ride-dommer i the Welsh Pony & Cob Society.
Mr. Puttock er en erfaren dommer, - ikke så kendt herhjemme, da han indtil for nylig har boet i Australien, men han har bl.a. dømt rideklasser ved ”Horse of the Year Show” og på Olympia.
Mr. Puttock avler welsh sec. A og B med prefix Ballan.

14/10 2011: Så er sponsorsiden opdateret med nye sponsorer til Christmas Show.

13/10 2011: en lille ups’er på tilmeldingsblanketten til Christmas Show. Ved bankoverførsel skal man selvfølgelig anføre ”Christmas Show”, og ikke ”Jysk Sommershow”. Jeg håber ikke, at det giver anledning til al for megen forvirring.

9/10 2011: Vi har allerede modtaget de første tilmeldinger både til Christmas Show og til Clinic om engelske rideklasser. Det er rigtig dejligt.
Vi har også allerede tilsagn fra flere af vores ”faste” sponsorer af ærespræmier, som selvfølgelig kan findes på ”sponsor-siden”.
8/10 2011: Så er der åbent for tilmeldinger til “M & M Foal & Youngstock Christmas Show”. Se mere under ”Christmas Show 2011”.
Lørdag den 26. november 2011 indbyder vi til clinic om engelske rideklasser, - se mere under ” Clinic om engelske rideklasser”.
Sidst, men ikke mindst, har vi en ny historie under ” Oplevelser med M & M ponyer”.
 
15/9 2011: Den 27. november 2011 – 1. søndag i advent – afholdes igen “M & M Foal & Youngstock Christmas Show” på Sjælland.
Vi er i fuld gang med planlægningen, så flere oplysninger vil komme senere, men jeg håber, at I allerede nu vil sætte kryds i kalenderen.
Showet vil være en god lejlighed til at mødes på tværs af racerne og til at fremvise de unge ponyer og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange har lyst til at deltage og være med til at gøre arrangementet til en dejlig afslutning på Showsæsonen.
 
13/9 2011: så er der kommer billeder fra Det Jyske Sommershow både her i galleriet samt på Facebook.
Vi modtager meget gerne flere billeder.
 
26/8 2011: Nyt under Oplevelser med M & M ponyer”, - og jubii, webmailen fungerer igen.

 
24/8 2011: Vi har problemer med vores webmail efter hjemmesiden er flyttet over på en ny server. Indtil videre må berglind.jessen@tdcadsl.dk benyttes.
 
21/8 2011: Championatsvinderne kan ses under ”Resultater & bedømmelser”. Øvrige resultater kommer senere.
 
21/8 2011: Sjældent har vi fulgt vejrudsigten så nervøst som i den forløbne uge, men Jysk Sommershow bød på sol, sommer og dejlige ponyer. Hvad mere kan man forlange? Vi vil gerne sige tak til jer alle sammen for en vellykket dag.
En meget stor tak til vores dommer fra The National Pony Society, mrs. Beverley Halls, som gjorde et godt job, og blankt erkendte, at hun var i store problemer, da hun skulle uddele championaterne blandt så mange rigtig gode ponyer. Vi kan sagtens være stolte af vores ponyer.
 
Showets mange sponsorer skal også have en kæmpe tak. Præmiebordet sammen med vores flotte rosetter, sponseret af First Horse var overvældende. Hvor er det skønt, at så mange vil støtte op om vores arrangementer.
Vi vil også her takke Dorthe, Susanne og Svend Åge for det gode initiativ og Marie og Peter Chr. for at stille Vojumgård og Revsø og Omegns Rideklubs faciliteter til rådighed for det første, men bestemt ikke sidste, danske M&M-show vest for Storebælt.
Gode billeder fra showet modtages gerne til hjemmesiden, ligesom man også er meget velkommen til at lægge billeder op på vores Facebook-side.
 
 
OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS
Vores administrator har meddelt, at hjemmesiden skal flyttes over på en anden server fredag den 19/8 2011. Det burde ikke give nogen problemer for besøgende, men vi kan ikke redigere på siden under flytningen. Eventuelle sidste-øjebliks opdateringer til Jysk SommerShow vil derfor blive lagt op her på Facebook. Vores mailadresser skal selvfølgelig også flyttes, så i flytteperioden må berglind.jessen@tdcadsl.dk benyttes.
OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS

18/8 2011: For de deltagere, som har bestilt boks fra fredag, kan oplyses, at boksene er parate til ”indflytning” fra kl. 16:30.

 
17/8 2011: Nye sponsorer på hjemmesiden: velkommen til Egtved Kiosk, Egtved Blomster, Egtved Apotek, Spar i Jerslev, Bøgevangskolen i Vejle, Højlund Mølle samt Butik – 112 i Egtved.

16/8 2011: På sponsorsiden er nu også BIOFIBER·DAMINO A/S repræsenteret.
 
15/8 2011: Velkommen på sponsorsiden til Avlsforeningen for Shetlandsponyer I Danmark og Dansk Fell Pony Forening.
 
14/8 2011: Så kan kataloget til Jysk SommerShow downloades fra siden ”Katalog & tidsplan”.
 
12/8 2011: Så er der igen opdateringer på sponsorsiden. Hvor er det skønt, at så mange støtter op om arrangementet.
Flere har nu efterspurgt katalog og tidsplan. Vi er ved at lægge sidste hånd på værket, så jeg håber, at kunne lægge det op her på siden i løbet af weekenden.
 
9/8 2011: Stutteri Vihrsgården har fået et foto på sponsorsiden af deres samling efter stamhoppen Muri af Nørvang, som ved årets kåring opnåede flotte 24 point.
7/8 2011: Vi kan byde velkommen til endnu en sponsor, strikdesigner Marianne Østergaard fra Butik Rustik. Desuden er der nu foto ved Stutteri Vestergaarden.
2/8 2011: Velkommen til A/S Net-Op på sponsorsiden til sommershowet. De vil også være at finde på pladsen med en stand.
29/7 2011: Så er dommeren til det jyske sommershow på plads. Det bliver Mrs. Beverly Halls. Foruden NPS dommer er hun dommer i Highland Pony Society, Veteran Horse Society og har avlet shetlandsponyer i mange år.
25/7 2011: Vi har heldigvis fået tilmeldinger nok til at gennemføre Sommershowet i Sønderjylland d. 20. august. Det bliver ikke så stort som vi kunne ønske, men så er der jo noget at stræbe efter til næste år J.
Men show bliver der, og med rigtig mange gode sponsorpræmier. Sponsorlisten opdateres løbende med en masse nye sponsorer.
Og hvad vi ikke har i antal af ponyer, har vi i antal af racer. Næsten samtlige Mountain & Moorland racerne er repræsenteret, - kun Exmoorponyen mangler. 
 
20/7 2011: Velkommen på sponsorsiden til Stutteri Ejstrup.
19/7 2011: Nu krydser vi alt som krydses kan for at tilmeldingerne til Sommershowet vælter ind i morgen. Pt. kan det knap løbe rundt økonomisk, så vi må have flere med. Kom og vær med i konkurrencerne om bedste junior, bedste senior, bedste veteran og ”Best in Show“.   Ponyerne bliver bedømt af en dommer fra National Pony Society og alle får en beskrivelse med hjem. Se invitationen her.
18/7 2011: Dejligt med støtte til det jyske sommershow, - nye ærespræmiegivere er tilføjet på sponsorsiden.
16/7 2011: De første sponsorer til showet i Sønderjylland kan nu ses på sponsorsiden. Har du også lyst til at støtte op om showet, - eller kender nogen, som kunne være interesseret, så kontakt Susanne Vihrs på mail: vihrsgaarden@hotmail.com eller Dorte De Baan på mail: baan@mail.dk
 
7/7 2011: HUSK – M&M Summer Show i Sønderjylland den 20. august 2011. Tilmelding senest 19/7 2011.
Invitation og tilmelding ligger nu også på tysk. Kender du ejere af M&M-ponyer for grænsen, der kunne være interesserede i at deltage, må du meget gerne sende invitationen videre.
 
6/7 2011: På Landsskuet i Herning løb shetlandshingsten Bento Bomlund SH 416 med den ærefulde titel ”Skuets bedste hingst” på tværs af alle racer. Bento Bomlund modtag desuden Mountain & Moorland Denmarks ærespræmie for bedst placerede M&M-hingst.  Vi ønsker Maria Busk Pedersen til lykke med det flotte resultat.
 
 
2/7 2011: Også Zanne Jedig har travl bag kameraet – tak til Zanne for mange gode billeder til galleriet.
 
30/6 2011: Tina Stegmann har sendt lidt fotos – de kan ses i galleriet.
 
27/6 2011: M&M’s for Fun blev den succes, som vi havde håbet på. En dejlig, om end lidt blæsende dag, men med en rigtig god stemning – dejlige ponyer og glade mennesker, som hyggede sig på tværs af racerne. Vi vil gerne sige tak til jer alle sammen for en vellykket dag. Tak til dommer Mrs. Jane Barry fra The National Pony Society og tak til dressurdommer Carina Lyons, som også sprang til som springdommer samt dommer i Handy Pony. En stor tak til alle hjælperne, som er fuldstændig uundværlige, tak til First Horsefor de flotte rosetter og dækkenet til vores nye championat ”First Horse Best Ridden”, ogtak til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier, - jeg tror ikke, at der var nogen som gik tomhændede hjem ;-) Tak til tilskuerne, som mødte op med godt humør, og ikke mindst tak til alle udstillerne, som stillede op med top-shinede ponyer – uden ponyer, intet show.
 
Et stort til lykke herfra til alle vinderne. Resultaterne er lagt op her på hjemmesiden.
Billeder fra dagen vil blive lagt op i galleriet, efterhånden som jeg får dem tilsendt, så har I gode billeder, I vil dele med os andre, må I meget gerne sende dem til webmaster@mountainandmoorland.dk.
 
24/6 2011: vi når lige en opdatering mere: startlisterne til dressurklasserne ligger nu under praktiske oplysninger.
24/6 2011: Æresdækken til BIS ved M&M’s for Fun sponsoreres af …………… se link på sponsorsiden.
 
Nu også flotte sponsorpræmier fra Garant tæpper og fra Føtex.
 
23/6 2011: Under praktiske oplysninger findes nu en opdateret tidsplan samt en mere detaljeret klasseoversigt. Deltagerne bedes være opmærksomme på, at vi har væres nødt til at slå nogle klasser sammen. Dressurstartlister/tider er endnu ikke helt på plads, men den første klasse starter klokken 9:15.
Og så ønsker vi alle en rigtig god Sct. Hans aften.

 
22/6 2011: Heidi Vintersfjord har sendt os billeder af New Forest hingsten GLENWOOD MASTERMIND, som blev bedste hingst på tværs af alle racer på Det Fynske Dyrskue. Et stort tak til Heidi for billederne, og endnu en gang til lykke til Stutteri Glenwood v/ Sigrid Wienecke.
Mastermind vandt for øvrigt titlen som "Absolut bedste pony" på NF Festivalen 2010 sammen med Emilie, hvilket man kan læse om på siden Oplevelser med M & M ponyer”.
 


 
Foto: Marie Traun
21/6 2011: Længe efterspurgt – nu kan kataloget til M&M’s for Fun downloades fra siden praktiske oplysninger.
Vi er også glade for, at Hestivand igen har lyst til at sponsere en ærespræmie til vores show. Og hvis I nu er blevet nysgerrige, så besøg Hestivand’s stand på pladsen. Se link på sponsorsiden.
 
21/6 2011: Vi arbejder nu på højtryk med de sidste forberedelser til M&Ms for Fun. Tidsplanen kan nu ses under praktiske oplysninger, og jeg håber, at kunne lægge kataloget op her på hjemmesiden i aften.
20/6 2011: Sommer er dyrskuetid, og M&M ponyerne er godt repræsenteret, - også i fælleskonkurrencerne. I Horsens fik shetlænder-følhoppen Phoebe of Transy tildelt 24 point og ærespræmie, og blev skuets 3. bedste hoppe på tværs af alle racer. Føllet Virhsgårdens Perfecta blev bedste shetlænderføl og skuets 2. bedste føl på tværs af alle racer og dermed bedste M&M-føl. Vi ønsker Stutteri Vihrsgaarden til lykke.
 


 
Mountain & Moorland Denmark har for øvrigt i år sponsoreret en ærespræmie til bedste M&M hingst og følhoppe i hver landsdel (Roskilde, Odense og Herning).

18/6 2011: En dejlig overraskelse – se om Katrines konfirmation under Oplevelser med M & M ponyer”
16/6 2011: Vi har modtaget et foto af stutteri Gribsvads dejlige welsh sec. C-hoppe Gribsvads Michelle Jo som på det Fynske Dyrskue fik 24 points og ærespræmie, samt blev nr. 2 i konkurrencen om "Skuets bedste følhoppe". Gribsvads Michelle Jo modtag Mountain & Moorland Denmarks ærespræmie for bedst placerede M&M-følhoppe. Tak til Charlotte Jensen for det dejlige foto.
 
12/6 2011: Så har vi fået et par resultater fra det Fynske Dyrskue, og ligesom på Roskilde løb en New Forest med titlen som bedste hingst på tværs af alle racer:
GLENWOOD MASTERMIND, NFHR 133.
Mastermind er efter Anydale Martien NFH 95 og Horsemosens Manna NF-E 1722, mf er Marlino NFH 94, og opdrættet og ejet af Stutteri Glenwood v/ Sigrid Wienecke.
I konkurrencen om bedste følhoppe på tværs af alle racer blev GRIBSVADS MICHELLE JO placeret på en flot 2. plads og dermed bedst placerede M&M-følhoppe. Gribsvads Michelle Jo er Welsh Pony af Cop type (sec. C) og efter Dorthealyst Typhoon og Gribsvads Little Jo, mf er Synod Grouse, og hun er opdrættet og ejet af Stutteri Gribsvad.
Vi ønsker Stutteri Glenwood og Stutteri Gribsvad til lykke med hver en Thelwell-figur udsat af Mountain and Moorland, Denmark for placeringen som henholdsvis bedste M&M-følhoppe og bedste M&M-hingst.

8/6 2011: Ny side med praktiske oplysninger vedr. M&M’s for Fun.
7/6 2011: Velkommen på sponsorsiden til M&M’s for Fun til Dr. Venus og Kikkenbo. Kikkenbo vil også være til stede med en stand. Se link på sponsorsiden.
6/6 2011: Vi har fra Stutteri Stjernen fået et par rigtige dejlige billeder af shetlandspony hoppen Whilma S 3274. Hun blev bedste shetlænderfølhoppe med 24 point og blev nr. 2 i konkurrencen om skuet bedste følhoppe på tværs af alle racer, - og som tidligere nævnt bedste M&M-følhoppe.




6/6 2011: Mountain & Moorland Denmark kan nu også følges på Facebook.
5/6 2011: Bedste M&M-følhoppe på Roskilde Dyrskue blev shetlandsponyhoppen Whilma fra Stutteri Stjernen i Melby. Whilma er efter Valentino RS 308 og Udine RS 2705, mf er Gletness Rockall RS 155.
Vi ønsker stutteri Stjernen til lykke.
Stutteri Stjernen og Stutteri Firfod har begge modtaget en herlig Thelwell-figur udsat af Mountain and Moorland, Denmark for placeringen som henholdsvis bedste M&M-følhoppe og bedste M&M-hingst.
 
4/6 2011: Titlen som Sjællandspræmiehingst på Roskilde dyrskue gik igen i år til en Mountain & Moorland hingst, den fantastisk godt gående og perfekt fremviste FIRFOD JENS LYN, NFH 129, ejet og opdrættet af Stutteri Firfod i Sakskøbing.
Firfod Jens Lyn er efter Bakkegaards Pinpoint og Firfod Jaloux, mf er Firfod Facon.
Vi ønsker stutteri Firfod til lykke.
1/6 2011: Wendy sponsorer ærespræmier til M&M’s for Fun – se link på sponsorsiden.
21/5 2011: HUSK – tilmelding til M&M’s for Fun inden kl. 24 i aften.
Det vil dog stadig være muligt at efteranmelde.
18/5 2011: Ups, der var jeg lidt for hurtig, beklager meget. Mr. Brian Williams kan desværre alligevel ikke komme til M&M’s for Fun, men vil meget gerne komme en anden gang. Det har vist sig, at der netop den weekend er rigtig mange shows i Storbritannien, bl. a. det store Royal Highland Show i Edinburgh, så mange dommere er optaget. Med mindre, der kommer mange tilmeldinger vil vi prøve om vi tidsmæssigt kan nøjes med en NPS-dommer. Og vi har jo allerede en aftale med Mrs. Jane Barry om de engelske rideklasser.
17/5 2011: Eksteriørdommer ved M&Ms For Fun bliver Mr. Brian Williams fra National Pony Society. Mr. Brian Williams er selvfølgelig godkendt til at dømme i blandede Mountain and Moorland klasser og er desuden racedommer for Dales og Fell.
8/5 2011: Så er vi klar med det første M&M arrangement i Jylland. Den 20. august er der Summer Show Revsø Rideskole i Sommersted. Der vil være eksteriørklasser for hopper, hingste og vallakker i alle aldre med dommere fra The National Pony Society og der vil være mønstringskonkurrencer for ”handlere”, - ligeledes i alle aldre. Læs mere under Summershow 2011.
1/5 2011: Det er stadig muligt at melde til ”Forstå din bedømmelse” søndag den 8. maj 2011. Det er kl. 11 på adressen Feddet 27A, 4640 Faxe. Foreningen giver 4 håndmadder til frokost + kaffe og kage. Drikkevarer kan købes på stedet. Først bliver vi lidt klogere på terminologien omkring bedømmelserne og dernæst låner vi en hest på stedet, og gennemgår det hele i praksis. Og det hele foregår i den utrolig smukke natur på Feddet. Ring besked til Eva på 29 62 46 94 senest torsdag middag.
22/4 2011: Sidste sommer tog Anette Thorshøj til the National Pony Societys Summer Championships for at få inspiration til M&M's for Fun. Vi har klippet en lille video sammen, for at man kan få en fornemmelse af, hvordan engelske rideklasser foregår. Se her(eksternt link).
17/4 2011: Så er der åbent for tilmeldinger til M&M’s for Fun. Vi håber især, at mange har lyst til at prøve de engelske rideklasser som et spændende alternativ til de traditionelle rideklasser. Mrs. Jane Barry fra The National Pony Society vil være dommer i disse klasser.
Tilmeldingsblanketten kan downloades her eller under invitationen.
13/4 2011: Tessebølle Foder kommer med en stand til M & M’s for Fun. Se link på sponsorsiden.
5/4 2011: Som optakt til M & M’s for Fun arrangerer vi et lille kursus ”Forstå din bedømmelse”. Det bliver søndag den 8. maj 2011. Stedet er endnu ikke fastlagt, men det vil blive centralt på Sjælland. Se mere her.
4/4 2011: Så har vi lagt sidste hånd på invitationen til M & M’s for Fun 2011, og vi glæder os til at se jer alle sammen den 25. juni. Se invitationen, beskrivelse af de engelske klasser mm. Vel mødt.
21/3 2011: Vi er nu godt i gang med planlægningen af M&M’s for Fun 2011, et arrangement med såvel brugs- som showklasser. Datoen er fastsat til lørdag den 25. juni.
Det vil blive en dag for hele familien, store som små, nye såvel som erfarne avlere, ryttere, kørefolk og for dem, som bare vil mødes med nye og gamle venner og dejlige ponyer - alle er velkomne til en hyggelig dag på Stald Stettenborg ved Næstved.
Dommerne til showklasserne og de engelske rideklasser vil være fra The National Pony Society.
Har I lyst til at hjælpe til, eller kender nogen, som gerne vil, især med det rent praktiske ved arrangementet, hører vi meget gerne fra Jer. Kontakt Eva Kainø: evakainoe@gmail.com
Flere af vores super trofaste sponsorer har allerede givet tilsagn om støtte til arrangementet, det er dejligt og det vil vi gerne sige jer tak for. Se sponsorside her.
 
9/3 2011: Der er kommet nye billeder fra showet i fotogalleriet og bedømmelserne er lagt under resultater.
8/3 2011: Nyt galleri med udstillernes egne fotos fra Wintershowet 2011 kan ses her. Fotografens billeder kan ses på www.gfoto.dk
 
7/3 2011: Så er dagens vindere lagt op på resultat-siden.
 
6/3 2010: En fantastisk dejlig start på showsæsonen. En pragtfuld solskinsdag og sikken en stemning – så mange dejlige ponyer og så mange glade mennesker. Vi vil gerne sige tak til jer alle sammen for en vellykket dag. Tak til dommerne, Mrs. Rachel Bown og Ms. Gill Wright fra The National Pony Society, tak til alle hjælperne, som er fuldstændig uundværlige, tak til First Horse for de flotte rosetter,tak til sponsorerne for de mange flotte ærespræmier, tak til tilskuerne for den super gode stemning, og ikke mindst tak til alle udstillerne, som stillede op med top-shinede ponyer og godt humør – uden ponyer, intet show.
 
Et stort til lykke herfra til alle vinderne. Resultaterne vil blive lagt op her på hjemmesiden, men der er mange resultater, så hav lidt tålmodighed.
Jeg lægger også gerne billeder op fra showet. Har I gode billeder, I vil dele med os andre, så send dem til webmaster@mountainandmoorland.dk.
 
4/3 2011: Vi har desværre fået et par afbud. Udstillerliste mm opdateres løbende.
3/3 2011: Følgende sponsorer vil komme med en stand til Wintershowet:
     
Velkommen på sponsorsiden til Nordsjællands Andels Grovvareforening – NAG
 
27/2 2011: Opdateringer på aktivitetskalenderen samt på siden med praktiske bemærkninger vedr. Wintershowet.
25/2 2011: Efteranmeldelser samt afbud kan nu ses under ”Kataloget” og tidsplanen er lagt op her.
24/2 2011: Der er nu sendt NYHEDSBREV ud til medlemmerne. Hvis du ikke har modtaget det, så send en mail til webmaster@mountainandmoorland.dk
23/2 2011: Endelig – så er kataloget færdigt, sendt i trykken og kan nu downloades her fra hjemmesiden. 
21/2 2011: Så er der en lille opdatering på udstillerlisten mens vi venter på, at kataloget bliver færdigt. 
15/2 2011: Velkommen på sponsorsiden til Land & Fritid samt Hest & Co. Udstillerlisten er opdateret med en lille pony, som tog en omvej i cyberspace, og så er foreningens vedtægter og regler revideret efter generalforsamlingen i søndags. På generalforsamlingen sagde vi i bestyrelsen farvel til Mette Thorshøj, men Mette har lovet fortsat at hjælpe ved arrangementerne. Jørgen Göllnitz er indtrådt som suppleant i stedet for Karina Lauridsen – velkommen til Jørgen, som også er en trofast hjælper ved arrangementerne. Referat fra generalforsamlingen vil blive sendt til medlemmerne med næste nyhedsmail.
14/2 2011: Endnu et par ponyer er kommet på med udstillerlisten og sponsorsiden er opdateret med Stutteri Aberlour.
13/2 2011: Udstillerlisten er opdateret med 3 efteranmeldelser og sponsorsiden er opdateret med “Strandholdts Dartmoor”, stutteri Babe, Superfoder ved John Hansen samt Eva Kainø & Jack in the Box.
12/2 2011: Nu kan man også finde Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark på sponsorsiden.
11/2 2011: Sponsorsiden er opdateret med link til PRO-HEST, som også giver en ærespræmie til WinterShowet.
10/1 2011: Endnu en efteranmeldelse tilføjet udstillerlisten. Så er vi ved lige ved at være oppe på 100 tilmeldte ponyer.
8/2 2011: Et par beklagelige tastefejl i udstillerlisten er rettet, og en enkelt efteranmeldelse er tilføjet.
6/2 2011: Der er plads til enkelte efteranmeldelser til WinterShowet. Ponyen kan ikke forventes medtaget i kataloget, men vil blive nævnt på hjemmesiden. Betaling er dobbelt indskud. Henvendelse til Eva på mail evakainoe@gmail.com
Udstillede ponyer fremgår af liste på siden ” UDSTILLERLISTE”
Sponsorsiden er opdateret med link til Welsh Pony & Cob avlen i Danmark, Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark og Kikkenbo Trading.
5/2 2011: Praktiske oplysninger er opdateret med information om arrangementets fotograf.
4/2 2011: Vi er super glade for at også Naturhesten og Hubertushuset vil sponsere ærespræmier til WinterShowet igen i år.
3/2 2011: Avlsforeningen af Dartmoor-ponyer i Danmark og Stutteri Thorshøj er nu at finde på sponsorsiden.
31/1 2011: Og også velkommen til Stutteri Harvest som sponsor til Wintershowet.
30/1 2011: Velkommen på sponsorsiden til Stutteri Hjortholm og Stutteri Kildegaard.
28/1 2011: Planerne om et M&M SummerShow vest for Storebælt tager form. Showet er fastsat til den 20. august 2011 og vil finde sted på Revsø Rideskole, Revsø Markvej 2, 6560 Sommersted.
27/1 2011:Dansk Fell Pony Forening sponserer en ærespræmie til Winter Showet.
26/1 2011: Sponsorsiden er opdateret med link til Annagaard Shetlandsponyer.
24/1 2011: Dommere til Winter Showet bliver Mrs. Rachel Bown og Ms. Gill Wright.
Praktiske oplysninger i forbindelse med showet har fået sin egen side. Siden opdateres løbende.
Sponsorsiden er opdateret med følgende nye sponsorer:
Sandbacka Stuteri
Stutteri Michak
Stutteri Bækkeskov
HorseCare v/ Bendt Nørreby og Jane Aarup
PAVO v/ Tessebølle Foder
 
23/1 2011: Velkommen på sponsorsiden til Stutteri Dorthealyst.
17/1 2011: Stevns Rideklub er også at finde på listen over sponsorer.
14/1 2011: Vi glæder os over at Dr. Venus også vil sponsorere dette års Wintershow.
13/1 2011: Tjørnehøj Mølle er igen i år med på sponsorlisten til Wintershowet.
 
12/1 2011: Vi byder PUMA ® og Kilemark Hestepension velkommen på listen over sponsorertil Wintershowet.
 
11/1 2011: Indkaldelse til generalforsamlingen er nu sendt ud til samtlige medlemmer, men kan også hentes under aktivitetskalenderen.
Hestivand, et Wellness- og træningscenter for heste - med svømning og vandløbebånd er med nu med sponsorsiden til Wintershowet.
Også en anden af vores faste sponsorer, Toprun er med på sponsorlisten igen.
 
1/1 2011: GODT NYTÅR til alle M&Ms. Vi tager hul på det nye år med et par rigtig gode nyheder.

”First Horse -
 Danmarks nye Hesteforsikring”
som var hovedsponsor (og sløjfesponsor) ved det allerførste M&M-show, sponsorerer nu ”Mountain and Moorland, Denmark”. Vi er utrolig glade for dette sponsorat, som giver os super gode betingelser for at lave arrangementer for alle Mountain & Moorland ponyerne. Et stort tak til ”First Horse”.
Og så kan det vist allerede godt røbes, at der arbejdes på et M&M sommershow vest for Storebælt, nærmere betegnet i det sønderjyske. Men mere om det senere.
Årets første arrangement bliver Wintershowet den 5. marts. Ligesom sidste år er showet åbent for hopper, hingste og vallakker i alle aldre, og ligesom sidste år afholdes showet på Team Cabe ved Ringsted.  Vi glæder os til at se de mange ponyer i vinterpels.