Sol og regn, blæst og stille dage, sommeren er slut, det er efterår og tid til igen at hygge om ponyerne i stalden.
M&M rykker også indendørs og afholder traditionen tro “M & M Foal & Youngstock Christmas Show”. Datoen er lørdag den 30. november 2019 og igen i år afholdes showet på ”Team Cabe” Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted.
Showet er for føl og ungdyr til og med 4 års. Der er også mulighed for at stille med en ungdyrs-samling.
Vi vil meget gerne imødekomme ønskerne om engelske rideklasser for de lidt ældre ponyer. Der kan blive tale om Leading Rein (ryttere 3 -9 år), First Ridden børn (til og med 15 år), Novice Ridden (rutinerede ryttere på urutinerede ponyer) samt Open Ridden.
Showet vil være en god lejlighed til at mødes på tværs af racerne og til at fremvise de unge ponyer og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange har lyst til at deltage og være med til at gøre arrangementet til en dejlig afslutning på Showsæsonen.
Desuden går der rygter om at julemanden igen i år vil komme på besøg, vil det være super lækkert hvis de af Jer, der kommer med børn, vil give en melding om hvor mange børn I har med, – også Jer, der tænker at komme som tilskuere. Send gerne en mail til thorshoj@live.dk med det antal børn, som I forventer at have med.
Bemærk at der lukkes for tilmeldingerne ved 75 ponyer til eksteriørbedømmelse og 20 ekvipager til rideklasserne, dog senest søndag d. 10. november 2019.
Efter denne dato kan der kun tilmeldes til dobbelt deltagergebyr og kun hvis der stadig er ledige pladser.