Så er kataloget til M&Ms på Store Hestedag klar. Alle deltagere skulle meget gerne have fået katalognumrene direkte fra Store Hestedags sekretariat på nuværende tidspunkt.
Tidsplanen er tilrettelagt med hensyn til de ponyer, som vi har fået oplysning om deltager i andre arrangementer på Store Hestedag. Skulle de være andre, der kan få tidsmæssige problemer, så må I meget gerne give en tilbagemelding til sekretariatet.
I skal selv huske at printe Sundhedsdokumentet og medbringe det ved dyrlægekontrollen. For de der ikke allerede fører transportlogbog el.lign. kan det vedhæftede transportdokument anvendes.
Vi glæder os til at se jer med nogle veloplagte ponyer!