Vi har prøvet det før! Den ene af vores dommere til M&M for Fun har desværre måtte melde afbud, det er jo hvad der kan ske. Formandens telefon har glødet, for på denne tid er rigtig mange af de engelske dommere optaget for hele sommersæsonen. Men gode anbefalinger hjælper – begge veje – og Mrs. Helen Horsefall har takket ja til at komme med kort varsel. Mrs. Horsefall er foruden NPS dommer, breed Judge for Connemara og New Forest samt for BSPS (British Small Pony Society).
Vi glæder os meget til at byde både Mrs. Horsefall og Miss D. J. Spears velkommen til Danmark.