Definitioner og bestemmelser for ”Mountain & Moorland Denmark”
Regler for Mountain and Moorland Denmark.
Definitioner og almindelige bestemmelser
for
Mountain & Moorland Denmark.
Stk. 1: Mountain and Moorland Ponies er en samlet betegnelse for de oprindelige britiske ponyracer:
1. Connemara Pony
2. Dales Pony
3. Dartmoor Pony
4. Exmoor Pony
5. Fell pony
6. Highland Pony
7. New Forest Pony
8. Shetland Pony
9. Welsh Mountain (sec. A)
10. Welsh Pony (sec. B).
11. Welsh Pony, Cob type (sec. C)
12. Welsh Cob (sec. D)
Stk. 2: En ponys alder regnes fra 1. januar i fødselsåret.
Stk. 3: Regler for foreningens aktiviteter
1. Kun medlemmer, som rettidigt har indbetalt kontingent, har adgang til generalforsamlingen.
2. Der er ikke krav om medlemskab af ”Mountain and Moorland Denmark” for at deltage i foreningens arrangementer.
3. Aktiviteter annonceres på foreningens hjemmeside: www.mountainandmoorland.dk
4. Bestyrelsen inviterer avlsforeninger og interessegrupper af Mountain and Moorland ponyer til aktiviteterne.
5. Budgettet skal godkendes af bestyrelsen før offentliggørelse, og efter endt aktivitet skal regnskabet ligeledes forelægges bestyrelsen.
6. Aktiviteter er åbne for ponyer, der er stambogsførte i henhold til racens egne krav. For racer, som registrerer under Videncentret for Landbrug, Heste er de danske avlsforbunds vedtægter og regler retningsgivende. For racer, som ikke registrerer under Videncentret for Landbrug, Heste er moderforbundets vedtægter og regler retningsgivende.
For 4 års og ældre hingste gælder dog:
· Connemara Pony: dommerkåring eller gyldig avlsgodkendelse ved en dommerbedømmelse.
· Dales Pony: avlsgodkendelse, som minimum avlslicens.
· Dartmoor Pony: dommerkåring eller gyldig avlsgodkendelse ved en dommerbedømmelse.
· Exmoor Pony: avlsgodkendelse, som minimum avlslicens.
· Fell pony: avlsgodkendelse, som minimum avlslicens.
· Highland Pony: avlsgodkendelse, som minimum avlslicens.
· New Forest Pony: dommerkåring eller gyldig avlsgodkendelse ved en dommerbedømmelse.
· Shetland Pony: dommerkåring eller gyldig avlsgodkendelse ved en dommerbedømmelse.
· Welsh – alle sectioner: dommerkåring, gyldig avlsgodkendelse ved en dommerbedømmelse eller avlslicens.
7. Det er frit for bestyrelsen at sætte yderligere begrænsninger.
8. Bestyrelsen kan dispensere fra afstamningskravet, hvis en pony tydeligvis hører til en af racerne Dales, Exmoor og Highland. Ponyen er dog udelukket fra finaleklasser.
9. Bestyrelsen kan tillade Part Bred ponyer at deltage, såfremt de er registreret i den tilhørende danske avlsforening. Part Bred ponyer er udelukket fra finaleklasser.
10. Anvendte dommere skal være godkendte/egnede til formålet.
11. Hvis der i aktiviteten indgår eksteriørbedømmelse, skal denne udføres af en dommer godkendt af The National Pony Society (NPS). I særlige tilfælde og i force majeure situationer kan bestyrelsen dispensere og anvende anden godkendt dommer.
12. Dyr kan ikke udstilles, såfremt der er inhabilitet mellem dommeren og dyret/udstilleren.
13. 2-års og ældre hingste skal fremvises med bid. Fremvisere af disse hingste skal være fyldt 15 år.
14. Dyr, der ikke er under fuld kontrol, kan bortvises af dommer eller arrangører.
Stk. 4: Kontingent:
1. Juniormedlemskab (< 18 år): 50,- kr. / år
2. Seniormedlemskab: 100,- kr. / år.
3. Støttemedlemskab (ingen stemmeret): valgfrit, dog mindst 100,- kr./år.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 23. maj 2010,
ændret ved generalforsamlingen den 13. februar 2011, og siden revideret ved generalforsamlingen den 12. februar 2012.